Professionel tyrkisk Sortehavs-kemençe

Dæk i gran
Korpus i morbærtræ
Leveres med: Blødt etui, bue, ekstra strengesæt og harpiks

Tyrkisk kemençe:

Den nordanatolske folkemusik kan ikke adskilles fra kemençen. Med sin melankolske klang er den hovedinstrumentet i Sortehavsområdets folklore. Der findes to instrumenter med navnet kemençe: fasıl-kemençe og Sortehavs-kemençe (Karadeniz kemençesi), som er meget forskellige. Sortehavs-kemençen består af hals, korpus og fod. Den udskæres af ét stykke træ, har strenge og spilles med en bue.
Den tyrkiske kemençe er et etnisk instrument, som afspejler den anatolske kulturs mangfoldighed. Den forveksles ofte med fasıl-kemençen, men har ikke en standardiseret størrelse. Professionelle musikere spiller ofte på en 56 cm lang kemençe i enebær- eller blommetræ. I modsætning til de fleste strengeinstrumenter frembringes tonen med buen og fingerneglene.

Den tyrkiske kemençe består af tre dele, og korpuset udskæres af træ. Selvom størrelsen ikke er standardiseret, foretrækker de fleste professionelle en længde på 50-60 cm. Instrumentet har lige sider og en flad bagside, som gør det nemt at holde, både stående og siddende. Dækket er meget tyndt og fremstilles som regel af gran eller ædelgran. Et karakteristisk træk er den forhøjede hvælving, som modstår det tryk, strengene lægger på instrumentet under spil.